Vi er glade for at kunne fortælle historien om René Michaëlis. Takket være hans familie kan vi krydre den med mange unikke billeder og små anekdoter. 


Tegneren Aage Dam, fotograferet hjemme i tegnestuen i Dragør. Læs artiklen om hans liv og virke.

Læs artiklen om Axe, der er krydret med masser af billeder stillet til rådighed af datteren Allis.

Med stor glæde præsenterer jeg artiklen om tegneren Påls. 

Samtidig viser jeg mange nye billeder af Påls' nisser, julekort, sprællemænd m.m. - og ikke mindst to fotografier af tegneren selv.

Tjek fanen Påls!

Der er lagt en del nye billeder ind under fanen "Ely Gross" og teksten er redigeret bl.a med nye oplysninger fra Eva Gross, Ely's barnebarn.


Mit navn er Finn Dalsgaard Nielsen. Formålet med denne side om kravlenisser og deres tegnere er i første omgang at skaffe mere viden om såvel nisser som tegnere, samt dele den viden jeg selv har om emnet med andre. Jeg viser en lille del af min samling, som jeg har forsøgt at ordne arkvis pr. tegner, når det er muligt.

Mit håb er, at I, der ser siden og ved noget om emnet, vil bidrage med informationer.


Jeg er meget interesseret i at få dateret kravlenisserne. Så - hvis du kan huske bestemte nisser fra din mormors køkken, da du var 11 år, eller måske har et foto fra juleaften 1959, hvor genkendelige kravlenisser sidder til skue på familieportrætterne i
"den pæne stue", hører jeg gerne fra dig. Netop de oplysninger er værdifulde i forbindelse med tidsfæstningen.

Send mig gerne en mail med informationer, konstruktive kommentarer, rettelser og/eller spørgsmål. (Klik på fanen "Kontakt mig")

Siden vil blive opdateret så ofte som muligt og i alle tilfælde hver gang, noget nyt dukker op. Flere billeder af kravlenisser vil blive lagt på jævnligt og flere informationer om tegnerne  bliver føjet til hen ad vejen.

Du er selvfølgelig velkommen til blot at bladre gennem siderne og forhåbentlig få en del "flash-backs", når du støder på kravlenisser, du troede, du havde glemt....!

God fornøjelse & med venlig hilsen
Finn Dalsgaard Nielsen


OBS Det kan i nogle tilfælde være svært at finde rettighedshavere til fotos m.v. af ældre dato, men jeg bestræber mig på at være meget omhyggelig. Skulle der imidlertid findes materiale på min side, som jeg ikke har lov at bruge, kontakt mig da venligst, så det kan blive fjernet.



© Finn Dalsgaard Nielsen

 


Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

12.05 | 19:53

Kaere Bodil og Finn - Meget flot maa jeg sige! Jeg sender et par observationer senere. Tak for ALT jeres arbejde.

...
10.04 | 13:21

jeg savner snøftenissen

...
13.03 | 23:48

dejlig oplevelse.

...
04.03 | 08:40

Mange mange tak for denne side! Jeg får tårer i øjnene når jeg ser på den, men det er ikke helt sørgelige tårer, de er også taknemmelige tårer.

...
Du kan lide denne side